Center for
Biosikring og
-Beredskab

Aralsk ’71

Sovjetisk udlægning af våbengjort koppevirus?

Vozrozhdeniye øen: Sovjetisk forsøgsområde for biologiske våben.
cns.miis.com

I den sovjetiske by Aralsk, som ligger ved den nordlige bred af Aralsøen, var der i sommeren 1971 et udbrud af kopper. Officielt blev sygdommen betragtet som udryddet i Sovjet, idet det sidste tilfælde sås i 1961. Tilfældene i Aralsk var derfor ikke umiddelbart til at forklare ved hjælp af almindelige smittemodeller. Der er ganske vist ikke mere end et par hundrede kilometer fra Aralsk til Afghanistan, hvor sygdommen i 1971 stadig forekom blandt befolkningen. Alligevel er det dog ikke sandsynligt, at smitten kom derfra.

Sovjet havde ligesom alle andre nationer tilsluttet sig koppevaccinationsprogrammmet under World Health Organisation (WHO). Programmet havde til hensigt at udrydde koppeviruset blandt verdens befolkning. En aktiv deltagelse heri indebar blandt andet, at et land skulle viderekommunikere eventuelle nationale udbrud af kopper til WHO umiddelbart efter diagnosticering. I forbindelse med Aralsk hændelsen skete dette ikke. Frem til december 2002, har detaljerne omkring udbruddet været hemmeligholdt af de sovjetiske myndigheder. Først i forbindelse med Sovjets opløsning er der fremkommet dokumenter og rapporter, der beskriver patienter og hændelser i Aralsk.

”Lev Berg” er navnet på et marineforskningsfartøj, der i sommeren 1971 sejlede rundt i Aralsøen, for at tage prøver af vand og havmiljø. Ombord var der flere ansatte, herunder en kvindelig forsker i ichtymologi, der fortrinsvis opholdt sig  på dækket, hvor hun hev fiskenet ind. Hun blev den første koppesmittede patient i Aralsk. Smitten fik hun formentlig på skibets færd i den nordlige del af Aralsøen. De sidste 5 dage af turen måtte hun lægge sig i sin køje med feber, hovedpine og muskelsmerter. Ved ”Lev Bergs” ankomst til Aralsk, blev hun bragt til sit barndomshjem, hvor hendes mor kunne pleje hende. I hjemmet blev hun tilset af den lokale læge, der udskrev antibiotika og aspirin, uden at han kunne stille en specifik patientdiagnose. At lægen skulle tænke på kopper, som årsag til patientens sygdom, er usandsynligt, givet at kopper ikke havde været i udbrud i Sovjet de forløbne 10 år. Kort efter lægebesøget fik kvinden et kraftigt udslet på ryggen og i ansigtet samtidig med at hendes feber forsvandt. Hun bedredes dog hurtigt og blev få uger efter så rask,  at hun valgte at gennemføre sit planlagte bryllup. Hendes hududslet efterlod næsten ingen ar. Hun var blevet koppevaccineret som barn.

Sygdomstilfældet blev starten på et mindre udbrud i Aralskområdet. Kun takket være en massiv indsats fra de russiske myndigheder i form af vaccination, karantæne og tidlig smitteopsporing, lykkedes det at begrænse koppeudbruddet.

Den kvindelige forsker nåede efter hjemkomsten til sit barndomshjem, at smitte sin yngre bror. Broderen var blevet vaccineret i 1963, få måneder gammel. Han fik bragt smitten til sin skole hvor det menes, at han fik smittet i hvert fald sin klasselærer, muligvis flere andre. Klasselæreren blev kort efter kontakten syg og døde efter 19 dages sygdom. Hun blev det første dødstilfælde på grund af kopper i Aralsk.

Smitten bredte sig som ringe i vandet og der var behov for en akut indsats. Fra Moskva blev der iværksat en hel række ting. Der blev oprettet nødhospitaler med karantænefunktion og der blev iværksat koppevaccination af 50.000 mennesker i Aralskområdet. Alle potientelle koppepatienter, det vil sige dem med symptomer lignende matrosens, blev interneret umiddelbart med tvang om nødvendigt. I alt 10 mennesker fik kopper i udbrud, heraf døde 3. En af de døde var en 9 måneder gammel dreng. Kun dem, som tidligere var blevet vaccineret overlevede sygdommen. På trods af vaccine fik de alligevel symptomer, dog med et mildere sygdomsforløb. De som døde af sygdommen fik en sjælden form for kopper kaldet hæmoraghiske kopper, blødningskopper. Det atypiske koppebillede har forskere fokuseret en del på. Spekulationerne går på, at Sovjet havde ændret koppeviruset til at være mere dødeligt og derudover ændret det til også at ramme tidligere vaccinerede personer.

Oven over hele epidemien vågede KGB og sørgede for, at den reelle årsag til koppeepidemien blev holdt hemmelig. KGB’s tidligere leder, Yuri Andropov, menes at have været velinformeret om ulykken. Det bør nævnes, at KGB’s sløring af de historiske fakta var særdeles grundig og derfor er det den dag i dag vanskeligt at føre et videnskabeligt bevis for årsagen til koppeudbrudet. Indicierne for historiens troværdighed er dog efterhånden overvældende.

Den massive indsats fra KGB’s side skyldtes blandt andet, at Sovjet for enhver pris ville hemmeligholde deres biologiske våbenprogram.  Landet havde ligesom de fleste andre lande i verden underskrevet en traktat i 1972, der forbød udviklingen og brug af biologiske våben. I dag ved man, blandt andet fra afhoppede forskere fra Sovjets biologiske våbenprogram ”Biopreparat”, at Sovjet arbejdede med koppevirus, som et muligt biologisk våben, der kunne spredes med vinden. Forskningen foregik flere steder i Rusland, men navnlig på den isolerede ø Vozrozhdeniye (genfødselsøen) i Aralsøen, havde man store anlæg til afprøvning af forskellige biologiske våben.

Øen havde flere geografiske egenskaber, der gjorde den egnet til forsøgsstation for biologiske våben. Ud over at være meget isoleret, og dermed let at beskytte mod nysgerrige, var der stort set altid let vind fra nordøst. Vinden var perfekt til at bringe eventuel biologisk forurening væk fra øen ud over den store Aralsø, hvor forureningen ville blive tilintetgjort. Øen var derfor meget velegnet til at afprøvning af eksempelvis aeroliseringsevnen ved et biologisk våben, det vil sige en test af svæveegenskaberne og spredningspotientalet.

Prøvetagningsskibet ”Lev Berg” sejlede i juli  1971 tæt omkring øen. Af optegnelser fremgår det, at skibet på et tidspunkt befandt sig omkring 15 sømil fra øens sydlige bred. Sikkerhedsafstanden til øen var 40 sømil.

Hvorfor ”Lev Berg” overså denne advarsel vides ikke, men overskridelsen af sømilegrænsen faldt angiveligt sammen med en friluftsudlægning af koppevirus på samme tid. Sammenhængen er klarlagt efter interview med blandt andet tidligere militærpersonale fra Vozrozhdeniye basen.

Hændelsen viser spredningspotentialet over lang afstand (> 15 km) af våbengjort koppevirus.

Øen, som er massivt forurenet med både biologisk materiale og andet, er i dag en halvø på grund af afvanding af Aralsøen. Halvøen ligger desuden i en slags ingenmandsland mellem Kazakhstan og Usbekistan. USA har blandt andet støttet oprydningen og arbejdet kan følges på eksempelvis:

http://edition.cnn.com/WORLD/asiapcf/9906/21/anthrax.island/

Yderligere oplysninger om Aralsk hændelsen:

http://www.cns.miis.edu/pubs/opapers/op9/op9.pdf

KHB 
10/12-03

Tlf: +45 3268 8127
cbb@ssi.dk

Opdateret:

10. March 2009

Center for Biosikring og -Beredskab,
Statens Serum Institut,
Artillerivej 5,
DK-2300 København S